Obama Care succes eller fiasko?

 

(Her ses Donald Trump underskrive. foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

Af Max Christian Sørensen

Trumps beslutning

Obama Care har været mere effektiv end kritikken siger. Fredag den 19. januar, dagen inden indsættelsen af Donald Trump, underskrev han en erklæring om at afskaffe Affordable Care Act (Obama Care). Trump baserede sin beslutning på påstanden om, at Obama Care havde været ineffektiv på mange områder. Det er sandt, at der har været meget negativitet omkring Obama Care, og der er gode grunde til noget af kritikken, selvom ikke alle påstande er sande.  

Obama Care nåede ikke sit mål men var alligevel effektiv

Påstanden om at Obama Care ikke har været effektiv er ikke sand. Det er sandt, at Obama Care ikke var så effektiv, som der blev lovet, men den har stadig formået at udrette mange ting.
Målet var at 20 millioner amerikanere skulle opnå sundheds-forsikring, hvor de før stod uden denne beskyttelse. Kun 13 millioner nåede at blive en del af Obama Care, inden det blev stoppet. Altså er påstanden om, at Obama Care ikke hjalp personer uden sygesikring falsk lige meget hvordan man vender og drejer det. Ifølge det officielle Census-bureau og Gallup, som laver målinger, har det vist sig, at der har været et stort fald i antallet af mennesker uden sygesikring.

(http://www.gallup.com/poll/188045/uninsured-rate-fourth-quarter-2015.aspx g_source=CATEGORY_HEALTHCARE&g_medium=topic&g_campaign=tiles

http://www.census.gov/content/dam/Census/library/publications/2015/demo/p60-253.pdf)
Dette betyder til gengæld heller ikke at Obama Care har været perfekt. Der var stadig omkring 10% af amerikanerne, hvilket svarer til ca. 30 millioner personer, som ikke havde sygeforsikring. Et eksempel på hvorfor dette er tilfældet kommer fra Kirsten Jensen, politiker og medlem af socialdemokraterne: ”selv med Obama Care kan nogle mennesker ikke få en forsikring, der dækker det behov, som de har. Hvis systemet i forvejen ikke ville kunne betale for al ens medicin og man ikke har nok selv til at kunne betale for resten, kan man lige så godt lade være med at melde sig ind i det.”

Hvilken effekt vil afskaffelsen have?

Effekten af afskaffelsen vil også have stor indflydelse på den del af befolkningen, som har lavere indkomst. Kirsten Jensen udtaler sig om dette emne: ”Dem med mindre indkomster vil få sværere ved at få hjælp til at kunne betale for den behandling, som de har brug for. I USA er det jo sådan at man i højere grad køber forsikringer i stedet for at betale skat til et sundhedsvæsen, som så garanterer, at alle bliver behandlet for det de fejler, uanset deres indkomsts størrelse. Det betyder at der er rigtig mange i USA, der ikke får den behandling, som vi her i Danmark tager for givet, fordi de ikke har råd til det.”

Årsagen til dette er primært befolkningen i  USAs synspunkt, når det gælder frihed. Rent kulturelt har det altid blevet set ned på at ikke kunne stå på egen fod altså at kunne klare sig selv. Når man ser på negativiteten omkring Obama Care, begynder man at se et mere kulturelt problem end et rent økonomisk problem.

Amerikas synspunkt

Jeg har talt med en dansker, som bor i USA i øjeblikket. Hans navn er Casper Bock Sørensen og han migrerede dertil i 2016 og har arbejdet og boet der lige siden.

Det første jeg spurgte ham om var, om han kunne se en tydelig virkning af afskaffelsen.

’’Den mest tydelige konsekvens indtil videre – for mig at se – er vel at folk protesterer helt vildt. (Det kan man også godt forstå). Jeg ved faktisk ikke, om afskaffelsen allerede er effektueret – eller om, der er kommet noget tilsvarende i stedet (hvad de jo har snakket om).’’

”Kan du gennemskue konsekvenserne af, at Obama Care forsvinder?”

“Jeg er nok ikke den rigtige at spørge, da jeg jo bare en naiv indvandrer fra Danmark! Men jeg kender to personer, som har haft glæde af Obama Care på den måde, at de har fået gratis sygesikring, som de inden Obama Care skulle have betalt for. De var selvfølgelig begge glade for at være forsikrede.’’

Den egentlige effekt af afskaffelsen vil selvfølgelig først vise sig om noget tid. Donald Trump har sagt, at han har en plan om et nyt system, og at han måske vil tage nogle elementer fra Obama Care, men det er ikke sikkert.

Læs også:

Gal eller Genial? – Intentionerne bag Trumpmuren

Økonomisk ulighed vil vokse under Trump

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s