BANDER I USA

Selvom at alt kriminalitet i USA er på sit laveste nogensinde, er der stadig en del byer som kæmper med de voldsomme bander i USA.

Af Jonas Tim Søndergaard    FEB  2017-02-07

Bandevold i USA 

De fleste mord og kriminelle handlinger der er begået i USA er af bander rundt omkring i USA. De mest kendte og farligste bander er spredt rundt i hele USA med ms-13 som den farligste af dem alle. Banden er kendt for deres motto “kill, rape and control”, deres historie og ikke mindst deres voldsomme aktioner, som for eksempel deres busmassakre i 2004 hvor Seks MS-13-medlemmer overfaldt en bus dagen før juleaften i byen Chamelecon.

De seks MS-13 medlemmer var bevæbnede med maskinpistoler som de brugte til at gennemborede bussen med projektiler. Derefter gik én af medlemmerne ind i bussen og gik i gang med at henrette de uskyldige civile med skud i nakken. I alt døde 28 mennesker, hvoraf mange var kvinder og børn. Deres grund for denne massakre, var at de ville have myndighederne i Honduras til ikke at genindføre dødsstraf, som de overvajede i 2004. Honduras har stadig ikke dødsstraf.

msInmates of the Penal de Ciudad Barrios, reserved for members of the MS-13 gang. Photograph by Adam Hinton

Byer med kriminalitet 

Mange byer er udsat for bandekriminalitet, især den gamle handelsby Detroit, Michigan. Der har mindst 2.500 bekræftede bandemedlemmer, ifølge CBS Local. Byen har også en af de største ratioer for kriminalitet, på 1,989/100,000 indbyggere. Andre byer som også er påvirket af bande kriminalitet er for eksempel Atlanta, GA, Miami, FL and Memphis, TN. Alle byerne som nævnt har en kriminalitets ratio på over 1,000/100,000 indbyggere.  I et interview med “In Trumps speech, he said that all crime has increased when in fact overall the entire population the crime and violence have been the furthest down it has been in any decade.” hun fortæller også ” however in some cities it is still a problem, because of drugs, the drug trade which leads to teenage gang violence”Hun slutter af med at give hendes bud på hvorfor at kriminalitet er faldet så meget, ” The schools has been better at raising awareness of the issue, better enforcement and home security

Hvordan byer med meget kriminalitet og bander har påvirket fællesskabet

En stigning af vold og bander i en stat, kan påvirke byernes fællesskab ved at motivere de unge som har haft det svært, til at deltage i bander. Banderne bliver som en familie for unge, og før eller senere føler de unge at de har fundet et sted hvor de høre til, eller et fristed hvor de kan være i sikkerhed fra familie problemer eller livets udfordringer. De følelser og holdninger blandt bandemedlemmer for dem til at reagere voldsomt, når andre bander spiller op, dette føre ofte i konflikt med rivaliserende bander. Denne vold fører til skade og død ikke kun af unge medlemmer, men også af civile i samfundet. Høj bande aktivitet forårsager også frygt blandt beboerne i byerne hvor dette står sted og afskrækker forretningsaktiviteter. Plus mængden af flere fængsler koster også en del at bygge og holde ved lige.

Hvad staterne gør ved bander

Staterne kan indføre love som kan hjælpe politiet. Lovene skal kunne hjælpe med at stoppe bandekriminalitet, graffiti, tvang af medlemmer, ulovlig handel med skydevåben, og drive-by skyderier. Et eksempel er i Californien, hvor de har fået Californiens statsadvokat, lovgivende og guvernør til at samarbejdede i at lave en række af love til bekæmpelsen af bandevolden i hele staten. Samarbejdet resulterede i vedtagelsen af ”California Street Terrorism Enforcement and Prevention Act” en lov, der fokuserer på kriminelle bander. Loven giver mulighed for retsforfølgelser af kriminelle handlinger af aktive bandemedlemmer, straffe mod voksne der tvinger unge til at deltage i en bande, og mulig livstid i fængsel for mord ved et drive-by skyderi. Loven gør også straffer over for graffiti hærværk og salg af ulovlige våben hårdere. Derefter er der også andre forebyggelser for fx. bandevold og stofmisbrug

police-forceAll credit for this photograf goes to  @ICEgov. https://twitter.com/icegov/status/623211347438911488

Læs også:

Terror i USA

http://mmm.dk/underholdning/ms-13-banden-alle-de-andre-bander-er-bange-for

http://www.businessinsider.com/most-violent-cities-in-each-state-2016-1?r=US&IR=T&IR=T/#5-rockford-illinois-had-763-violent-crimes-per-10000-residents-39

Amerikanske værdier i fare

Amerika reflekterer over amerikanske værdier. Er de amerikanske værdier i fare efter det nyeste præsident valg?

Skrevet af Andreas Nielsen, 10-02-2017

22cohenweb-master768

Credit: Damon Winter / The New York Times 

Amerikanske værdier

Amerika er ankommet til et øjeblik i historien, der ikke kommer meget ofte. De er ved at blive testet på måder, der er så ekstraordinære at de må genfinde sig selv. En dag, vil de måske se tilbage på de første uger af 2017 og spørge sig selv hvad de gjorde for at tale op for sig selv og leve op til deres egne værdier.

Folk overalt i Amerika reagerer på denne episode på dramatiske og hidtil usete måder. Flere hundreder tusinde mennesker har blandt andet oversvømmet downtown Los Angeles for ”Women’s March”, for at demonstrere for de værdier der udgør Amerika: frihed, retfærdighed, medfølelse, integritet og ligestilling for alle mennesker. Gennem de sidste dage, har tusinder taget til lufthavne for at stå med flygtninge og andre indvandrere, der har været strandet begrund af bekendtgørelsen, underskrevet af den nye præsident. Denne bekendtgørelse kan klart for nogle synes direkte diskriminerende mod den islamiske tro og fremstille Amerika, som grusomt uinteresserede i situationen om de mange flygtninge der flygter fra krig og forfølgelse. Som Chuck Schumer, Demokratiets leder i Senatet, sagde: ”Tåre løber ned af kinderne på The Statue of Liberty” her til aften da en stor tradition i Amerika, at velkomme immigranter, som har eksisteret siden Amerika blev grundlagt er blevet trådt på.” Trump afviste al kritik for hans indrejse forbud. Den nye præsident tog dog til Twitter for at svare på den store kritik. ”Der er intet rart ved at søge efter terrorister før de kommer ind i vores land. Det her var en stor del af min kampagne. Studer verdenen!” Anti-Trump protesterne sker dog stadig her flere uger efter indsættelsen i det hvide hus.

Frygten for tab af værdier

Flere og flere frygter stadig for deres amerikanske rettigheder og for deres amerikanske værdier. Donald John Trump har gennem sin kampagne haft sloganet: ”Make America Great Again.” Landet har dog aldrig været mere splittet end det er nu. Demokraterne forsætter med at demonstrere, hvor at republikanerne venter på at flere af Donald J. Trump’s kampagne løfter vil komme i spil. Donald J. Trump vil bestemt ikke sænke farten på at få sat sine valgløfter i kraft og det vil kunne påvirke og genskabe helt nye amerikanske værdier. Værdier som måske ligger fjernt for de værdier vi ser i dag.

Kritik af Donald Trump

Efter det nyeste præsident valg og de seneste bekendtgørelser, så mener mange at der er tale om en decideret anti-amerikansk præsident. Flere og flere nyhedsmedier, samt demokrater, der i blandt Bernie Sanders, mener at de udvalgte ministre er ikke er egnet til givne stillingerne og at landet nu styres af en flok milliardærer fra Wall Street. Den store kritik kommer hoved sagligt fra Bernie Sander som udtalte til CNN: ”Jeg, Donald Trump, jeg har tænkt mig at tage til Wall Street – disse fyre kan komme af sted med mord.” Det er starten på en lang række kritik Donald Trump’s nye ministre og valgløfter har mødt.

Et splittet USA – Nord vs. Syd

bibelbaelt
Billede: Bibelbæltet. Foto: Wikimedia Commons, Kristendommen.dk
Af Camilla Cecilie Sørensen

Hvordan kan et samlet land være så forskellig fra hinanden, set fra et religiøst perspektiv? Hvordan kan det være, at kristne dominerer de sydlige stater?

I USA har kirkerne en meget central rolle, og synlig plads i befolkningens sociale liv. Ifølge statistik fra hjemmesiden Pewforum.org, var religion for 53% af amerikanerne i 2014 meget vigtigt, og for 24% af amerikaner lidt vigtigt. Dette betyder, at omkring 79% af den amerikanske befolkning mener, at religion er vigtig, det er dog et fald på ca. 5% siden 2007.

Bibelbæltet

Man skulle derfor tro, at mange i USA går i kirke om søndagen, og beder bordbøn inden de skal spise. Men der er stor forskel på hvor meget religion betyder fra Nordstaterne til Sydstaterne. I Sydstaterne også kaldet ”Bibelbæltet” bliver der lagt meget mere vægt på religionen end i Nordstaterne.

Bibelbæltet ligger i det Sydøstlige hjørne af USA, og strækker sig fra Atlanterhavet til Texas.

I Sydstaterne er det nemlig det religiøse, som er identitetsskabende. Det at have en religion er et stort omdrejningspunkt. Det er det der samler dem som et folk. Det er ikke en hvilken som helst religion, i Sydstaterne er de nemlig kristne. Det at mødes i kirken hver søndag, og at tro på gud, er hvad der giver dem identitet. Religion er det der dominerer kulturen i bibelbæltet. I Bibelbæltet er der en store gruppe af fundamentalistiske, konservative kristne, som har været med til give sydstaterne dets øgenavn.

Nordstaterne

For indbyggere i Nordstaterne, betyder religion ikke alverden. Omkring de store byer som Washington, Philadelphia, New York og Boston er religion ikke lige så vigtig. Dermed ikke sagt, at den ikke bliver praktiseret, men religiøsiteten fylder ikke, så meget i billedet. Dog findes der undtagelser, i staten Pennsylvania, findes en stor Amish befolkning. De praktiserer deres kristne religion, som deres forfædre gjorde tilbage i 1700 tallets Europa, og lever helt uden moderne bekvemligheder.

Amish er en protestantisk kristen gruppe, som ikke bruger “moderne” teknologi som biler og telefoner.

Staten Utah er kendt for deres store Mormonske befolkning, som tit forbindes med accept af polygami (flerkoneri).

mormon-tempel
Billede: Mormon Tempel i Salt Lake City. Foto: Scott Cannon

Et anden men mindre kendt, kendetegn er at mormoner ikke anlægger skæg, man kan dog være undtaget for barbering, hvis der er medicinske hensyn, eller hvis man er med i en teaterproduktion, som kræver skægvækst.

Splittet samfund

I USA er der, ifølge Pewforum.org, ca. 70% befolkningen kristne, og ca. 20% af alle kristne er katolikker. Katolikkerne er lige delt ud over hele USA. Af jøder og muslimer er der henholdsvis ca. 1,9% og ca. 0,9% af i USA, de fleste er bosat i staten New York, og de nordøstlige stater. Dette beviser, i sammenhæng med, Sydstaternes historie omkring slaveri, at amerikanerne i Nordstaterne er mere åbne, overfor folk med en anden kultur og religion.

USA er et splittet samfund, set med et religiøst perspektiv. Dette skyldes til dels, at USA er et kæmpe land, med mange forskellige befolkningsgrupper, og at landet er grundlagt baseret på indvandring, fra forskellige steder i Europa og resten af verden. Alene det faktum, at befolkningen stammer fra forskellige lande, med forskellige kultur betyder, at religionen også praktiseres forskelligt. Sidst men ikke mindst, er den Amerikanske grundlov bygget på ideen om frihed, til det enkelte individ. Frihed til at tro på, det man har lyst til, frihed til, at ytre sine synspunkter.

Læs også

http://www.pewforum.org/religious-landscape-study/

http://www.pewforum.org/religious-landscape-study/importance-of-religion-in-ones-life/

https://usaifokus.wordpress.com/2017/02/07/terror-i-usa/

https://usaifokus.wordpress.com/2017/02/07/har-racisme-overtaget-usa/

 

 

Har racisme overtaget USA?

Af Frederik Simonsen

Racisme har på det sidste præget USA en del, men har det overtaget fuldstændig?

Mange har den opfattelse, at afroamerikanerne er de eneste, der bliver behandlet dårligt pga. deres race. Dette syn får vi, da mange medier primært vælger at fokusere på, hvad der kan få mange besøgende til deres nyhedssider eller tv-udsendelser. Men hvis vi ser på, hvad der menes om, hvordan fx arabisktalende bliver behandlet i USA, så er det kun 32% af såkaldt hvide amerikanere, altså amerikanere der primært er af europæisk oprindelse, der mener, at arabisk talende bliver behandlet retfærdigt. Hvis man på den anden side spørger om behandlingen af afroamerikanerne, så er resultatet, at 39% af hvide amerikanere mener, at de bliver behandlet retfærdigt. Ifølge disse tal bliver arabisktalende altså behandlet dårligere end afroamerikanere. Dog har vi danskere ofte opfattelsen af, at det kun er afroamerikanere, der er ofre for racediskriminerende behandling.

USA har i mange år været præget af racisme. Lige siden 1955, hvor Rosa Parks nægtede at give sin siddeplads i bussen til en hvid mand, har opfattelsen af USA, især i de europæiske lande, været præget af en udbredt racediskrimination i specielt de amerikanske sydstater.

Black lives matter demonstration mod politivold. Presstv.ir – Reuters photo

Organisationer som Black lives matter er begyndt at komme frem i lyset. Disse organisationer kæmper for lige rettigheder mellem hvide- og afroamerikanere. 2002 var et vendepunkt: 63% af de hvide amerikanere mente, at relationerne mellem hvide og sorte var gode ifølge Gallup. Dette var en procentstigning på hele 7% på under et år. Afroamerikanerne var dog ikke enige. I 2002 faldt deres procent nemlig fra 62% til 59%. I selv samme år var der kun 8% af afroamerikanere, der følte sig godt behandlet af hvideamerikanere.

På nogle specifikke områder er afroamerikanerne dog meget uenige med hvide amerikanere. Da man i 1999 spurgte, om de følte, der var en fair chance for begge parter for at få et job, svarede hele 79% af de hvide amerikanere ”ja”, hvorimod kun 40% af afroamerikanerne mente, at der var en fair chance. Dette er ikke det eneste punkt, hvor afroamerikanerne er meget uenige med hvideamerikanerne. Da man samme år spurgte, om afroamerikanerne blev behandlet retfærdigt på deres arbejde, mente 84% af hvide amerikanerne, at de blev behandlet retfærdigt.  Afroamerikanerne var dog dybt uenige, da de var helt nede på 47%.

Om man vil erkende det eller ej ser fremtiden for racisme sort ud i USA. De seneste år har statistikken hoppet op og ned, men i 2015 ramte man på mange områder et historisk lavt tal. Hvide amerikanere mente, at relationerne mellem hvide og sorte var knap så gode og det viste sig ved, at 37% mente, at det gik godt. Altså et fald på 26 procentpoint siden 2002. Afroamerikanerne var enige. Deres tal faldt fra 59% ned til 41%, altså et tal på 18 procentpoint. Desværre er dette tal, et vi bliver nødt til at vænne os til, for i 2016 så vi kun meget små procentstigninger på alle punkterne. 88% af afroamerikanerne stemte på Hillary i præsidentvalget 2016 siger NY times, men da hun som bekendt ikke vandt, kan det have haft en indvirkning på, at tallene ikke ser de store forbedringer på den afroamerikanske side.

LÆS OGSÅ:

Er immigration positivt for USA’s økonomi?

Amerikas legalisering af “same-sex marriages”

Terror i USA

Af Antoine Fontaine,

Orlando Club Shooting er det massemord i nyere tid med største tabstal med hele 49 døde og 53 sårede.

Den 12 juni 2016, mellem kl. 2:02 og 5:15 om morgenen, blev et angreb udført på den amerikanske klub Pulse. Klubben var for bøsser, og Omar Mateen, som stod bag angrebet, dræbte 49 personer og sårede 53 i løbet af 3 timer, før han blev dræbt af politiet, som trængt ind i natklubben. Det er muligivs USA’s værste masse skydning i historien.

Omar Mateen havde planlagt, hvilken klub han ville angribe, og det havde han gjort med sin eks-kone. Eks-konen siger dog, at hun prøvede at stoppe ham.

“Der er tre tråde, til dette angreb i Orlando,” siger eksperten Mark Potok. “Den dominerende streng er, at han hader bøsser. Så er der hans personlige raseri. Han kan ikke lide sit liv overhovedet.

“Den tredje streng er islamistisk ideologi, som er den svageste af de tre,” siger Potok, ” han har muligvis haft kontakt med IS, og har derfor udført dette angreb.’’

Læs også: https://usaifokus.wordpress.com/2017/02/10/bander-i-usa/

Der har været mange spekulationer om, at Omar Mateen rent faktisk selv var bøsse. Adskillige stamkunder fra klubben, har sagt at de har set Omar Mateen drikke sig fuld og feste, inde i Pulse. Han har haft flere profiler, på en dating-app for homoseksuelle. FBI har også været inde over sagen, og søgt dybt, for at finde ud af, om Omar Mateen var homoseksuel.

Bøsseklubben Pulse, foto af Steve Nesius/Reuters

Da gerningsmandens forældre oprindeligt er fra Afghanistan, kunne det tyde på, at Omar

Mateen ikke havde modet, til at fortælle hans seksualitet. I Afghanistan kan der nemlig blive dødsstraf, for at være homoseksuel.

Angrebet har efterladt chok mellem byens borgere, og vi kan tydeligt se, at det ikke er alle, som har accepteret homoseksualitet endnu, efter sådan et angreb.

Læs også: https://usaifokus.wordpress.com/2017/02/07/har-racisme-overtaget-usa/

 

Kilder:

https://en.wikipedia.org/wiki/2016_Orlando_nightclub_shooting

http://www.telegraph.co.uk/news/2016/06/14/orlando-gunman-was-a-regular-at-lgbt-nightclub-pulse-before-atta/