Trumps inderejseforbud skaber kaos

Præsident Trump bandlyser immigration til USA og forhindrer alle borgere fra muslimske lande fra at rejse til landet.

Skrevet af Emilie Lund Albæk

trump
Donald Trump   |   Reuters / Dominick Reuter

USA’s præsident Donald Trump skrev d. 27 januar under på et dekret, der intensivt skærer ned på immigration til USA.

Alle syriske flygtninge er, i en ubestemt periode, bandlyst fra at rejse ind i USA. Tilmed er alle flygtninges opholdstilladelser standset i 120 dage.

Ud over dette er borgere fra 7 hovedsagelig muslimske lande – Irak, Iran, Syrien, Somalia, Sudan, Libyen og Yemen –bandlyst fra at rejse ind i USA. Det gælder ikke kun muslimer, men alle indbyggere i disse lande.

Lørdag, gjaldt dette også folk, som er fastboende i USA (Green card holders) der er rejst oversøisk for at besøge familie eller på forretningsrejse. Disse borgere vil også blive nødt til at snakke med en ”consular officer”, før de kan forlade USA.

Det vil sige at hvis en muslim med gyldigt Green Card – altså, en fastboende og helt legal amerikansk borger med samme rettigheder som enhver anden amerikansk statsborger – ikke kan komme hjem igen i 90 dage, hvis de er rejst ud af landet for eksempel på forretningsrejse.

Siden dekretet blev underskrevet, er tusinder af muslimer og folk med anden-etnisk baggrund blevet tilbageholdt i lufthavne. En historie der ramte medierne var da en 5-årig dreng blev holdt i håndjern i Washington Dulles International Airport, begrundet med at han var en ”trussel” for sikkerheden.

Disse seneste episoder har skabt et kæmpe oprør fra de amerikanske borgeres side på tværs af alle racer, klasser og religioner. Demonstrationer har allerede fundet sted over hele landet, mens utallige kendte og private personer protesterer gennem de sociale medier.

“(…) if you are a mother and you happen to have gone to your father’s funeral in one of the 7 countries, at this sad time and now wanted to return home to your children, you are now not allowed to do so for 90 days.” , skriver Louie Banks.

Går man ind på “US department of State”s hjemmeside under ’refugee admissions’, er det første der står “The United States is proud of its history of welcoming immigrants and refugees

Denne udtalelse modsiger meget de seneste hændelser og i det hele taget den amerikanske historie. Den stolte nation er opbygget af immigranter fra alle verdenshjørner, hvilket skaber en hvis underen over dette dekrets hensigt.

 

Læs også: Er immigration positivt for USA’s økonomi?

 

https://www.theatlantic.com/news/archive/2017/01/trump-immigration-order-muslims/514844/#correction

Advertisements

Amerikanske værdier i fare

Amerika reflekterer over amerikanske værdier. Er de amerikanske værdier i fare efter det nyeste præsident valg?

Skrevet af Andreas Nielsen, 10-02-2017

22cohenweb-master768

Credit: Damon Winter / The New York Times 

Amerikanske værdier

Amerika er ankommet til et øjeblik i historien, der ikke kommer meget ofte. De er ved at blive testet på måder, der er så ekstraordinære at de må genfinde sig selv. En dag, vil de måske se tilbage på de første uger af 2017 og spørge sig selv hvad de gjorde for at tale op for sig selv og leve op til deres egne værdier.

Folk overalt i Amerika reagerer på denne episode på dramatiske og hidtil usete måder. Flere hundreder tusinde mennesker har blandt andet oversvømmet downtown Los Angeles for ”Women’s March”, for at demonstrere for de værdier der udgør Amerika: frihed, retfærdighed, medfølelse, integritet og ligestilling for alle mennesker. Gennem de sidste dage, har tusinder taget til lufthavne for at stå med flygtninge og andre indvandrere, der har været strandet begrund af bekendtgørelsen, underskrevet af den nye præsident. Denne bekendtgørelse kan klart for nogle synes direkte diskriminerende mod den islamiske tro og fremstille Amerika, som grusomt uinteresserede i situationen om de mange flygtninge der flygter fra krig og forfølgelse. Som Chuck Schumer, Demokratiets leder i Senatet, sagde: ”Tåre løber ned af kinderne på The Statue of Liberty” her til aften da en stor tradition i Amerika, at velkomme immigranter, som har eksisteret siden Amerika blev grundlagt er blevet trådt på.” Trump afviste al kritik for hans indrejse forbud. Den nye præsident tog dog til Twitter for at svare på den store kritik. ”Der er intet rart ved at søge efter terrorister før de kommer ind i vores land. Det her var en stor del af min kampagne. Studer verdenen!” Anti-Trump protesterne sker dog stadig her flere uger efter indsættelsen i det hvide hus.

Frygten for tab af værdier

Flere og flere frygter stadig for deres amerikanske rettigheder og for deres amerikanske værdier. Donald John Trump har gennem sin kampagne haft sloganet: ”Make America Great Again.” Landet har dog aldrig været mere splittet end det er nu. Demokraterne forsætter med at demonstrere, hvor at republikanerne venter på at flere af Donald J. Trump’s kampagne løfter vil komme i spil. Donald J. Trump vil bestemt ikke sænke farten på at få sat sine valgløfter i kraft og det vil kunne påvirke og genskabe helt nye amerikanske værdier. Værdier som måske ligger fjernt for de værdier vi ser i dag.

Kritik af Donald Trump

Efter det nyeste præsident valg og de seneste bekendtgørelser, så mener mange at der er tale om en decideret anti-amerikansk præsident. Flere og flere nyhedsmedier, samt demokrater, der i blandt Bernie Sanders, mener at de udvalgte ministre er ikke er egnet til givne stillingerne og at landet nu styres af en flok milliardærer fra Wall Street. Den store kritik kommer hoved sagligt fra Bernie Sander som udtalte til CNN: ”Jeg, Donald Trump, jeg har tænkt mig at tage til Wall Street – disse fyre kan komme af sted med mord.” Det er starten på en lang række kritik Donald Trump’s nye ministre og valgløfter har mødt.

Donald Trumps økonomiske visioner

Skrevet af Jonas Foli, jonasf@gmail.com

Donald Trump er som de fleste ved blevet valgt som USA’s 45’ende præsident, og har dermed også valgt at gå i kødet på den nuværende økonomiske situation. Trump vil gennem et årti, lave så meget som 25 millioner nye jobs, bygge en mur på den Mexicanske-grænse der kan komme til at koste op mod 25 milliarder dollars og vende hele skattesystemet på hovedet.

Trumps evner til at ændre den nuværende økonomiske situation ligger stadig uvis henne i fremtiden, og der er stadig mange bump på vejen til 25 millioner flere jobs i USA. Hans første ryk mod den største vækst i USA’shistorie, som han selv har kaldt det, har været at tage NAFTA-Aftalen op til genovervejelse, NAFTA

som står for North American Free Trade Agreement. Først og

fremmest er NAFTA en frihandelsaftale mellem Canada, Mexico og USA, som landene indgik i 1994.

Hovedelementet i aftalen er, at der gradvist bliver fjernet de fleste toldsatser, hvilket gør handel væsentlig billigere. Dog gør aftalen det også nemmere og billigere for amerikanske virksomheder at flytte deres produktion til

Mexico. Derfor er det netop en kerneopgave for Donald Trump, at genforhandle handelsaftaler i håbet om, at andre aftaler kan skabe jobs indenfor USA’s grænser.

Træde ud af TPP-Aftalen.

TPP omfatter USA og Canada samt en række andre lande omkring Stillehavet og i Asien. Deriblandt Japan og Australien.

Aftalen er forhandlet færdig og blev støttet af den forrige præsident Barack Obama. Men den mangler at blive godkendt af Senatet i den amerikanske kongres. Trump har under sin valgkampagne flere gange sagt at han vil adskille sig med aftalen, da den ligesom NAFTA også tager arbejdspladser fra USA til lande hvor der er billigere lønninger. Træder Trump ud af TPP-aftalen vil det nok ikke være det store der kommer ud af den, det mener Japans premierminister i hvert fald ikke, han siger ”Den vil være meningsløs uden USA”, siger Shinzo Abe til Reuters i en kommentar til Trumps TPP-udmelding.

Skatterne rasler ned, for nogen…

Trump har også lovet at sætte selskabsskatten ned til 15%, fra de nuværende 38%, hvilket Donald Trump og mange andre som Jeff Immelt, mener vil betyde at det vil blive mere eftertragtet som virksomhed,,

at have amerikanske fabriksarbejdere. Et aspekt af den foreslåede reform er en grænse-justeret skat på importerede varer for at fremme indenlandsk produktion. Selv om dette kunne reducere selskabernes incitamenter til at basere deres aktiviteter offshore, kunne en stigning i dollaren nedsætte importomkostninger og udligne denne skattebyrde.

For den almindelige borger vil Trump også tilføre mere magt over egne penge, han vil nedsætte de nuværende 7 skatte-kategorier til 3. De tre kategorier skal være på henholdsvis 12%, 25% og 33%. Førhen lå topskatten på 39,6%, så selvom Trump vil have arbejderklassen tilbage i kampen vil det stadig have gode ting i vente for de rige.

Den nye reform vil dog komme til at træde på få lavt betalte mennesker da laveste skatten vil blive forhøjet til 12% i stedet for 10%.

For at konkludere i Donald Trumps hav af visioner for hans økonomiske planer, så vil nedsættelserne i både selskabsskatten, og skat for privat personer, sætte gang i deres forbrug og give flere penge til at bruge. Dog vil de penge staten ikke får fra skatter, komme fra andre steder, og de steder er fra indlands virksomheders produktion. Derfor mener jeg, en genforhandling af NAFTA og TPP vil hjælpe USA ind i en voksende periode.

Læs også:

https://www.thebalance.com/donald-trump-economic-plan-3994106

http://nyheder.tv2.dk/erhverv/2016-10-20-overblik-her-er-de-oekonomiske-konsekvenser-af-trump-eller-hillary-som-praesident

https://usaifokus.wordpress.com/2017/02/07/okonomisk-ulighed-vil-vokse-under-trump/

https://usaifokus.wordpress.com/2017/02/07/amerikas-fremtid-i-handfladen-pa-en-forretningsmand/

 

The American Dream? Eller The American Flop?

 

Flere og flere er ramt af den økonomiske ulighed, arbejdsløsheden stiger mens lønnen falder drastisk, man har ikke længere mulighed for at udleve det der engang var den amerikanske drøm.

Af Josephine Pilegaard Albrecht – Josephine.pilegaard@hotmail.com

Billedresultat for income inequality getty images
Foto: Getty Images

 

Hvad er den amerikanske drøm for Amerikanere?

Den Amerikanske Drøm er for mange det vi forbinder med det perfekte liv. Et godt job, den perfekt familie, og ikke mindst en velfungerende hverdag kunne være et bud.                         I mellemtiden er USA blevet vendt til et fattigere land, i dag er den amerikanske drøm ikke hvad den har været. Med så lav en indkomst er det ikke muligt at udleve den ellers såkaldte ”American Dream”

Trump gjorde det rigtige

Nuværende præsident Donald John Trump lovede folket en højere mindsteløn hvis de valgte ham til præsident. Som Mr. Trump udtalte: ”We will make America great again, especially for the one who have the least”

En af grundende til at Trump løb med præsident sejreren var at middelklasserne og de tidligere middelklasser (størstedel hvide) havde følt sig ignoreret i for lang tid. De mistede job, boliglån, og håb. Folk antager ofte, at fattigdom og indkomstulighed er et problem for minoriteten men nok snarer noget der berøres af race, etnisk baggrund, og klasse.

Uligheden er en kæmpe byrde

Den økonomiske Ulighed er stigende i USA, men det udvikler sig negativt. USA sidste præsident Barack Obama kæmpede mod den stigende ulighed, antallet af jobs steg og arbejdsløsheden faldt, hvilket skulle menes at være positiv, men arbejdet var oftest skabt i de lavtlønnede industri, hvilket betød lavtlønnede deltidsjob.

Men et arbejde hvor der kun betales 8-10 dollars til den ansatte, er måske hvad man ikke ville mene var i orden. Folk knokler for at tjene pengene ind, men med et så lavtlønnet job, er det ikke nemt at tjene penge, og de forbliver fattigdommen. Det er svært at følge med den sociale rangstige, i dag har folk mange flere kompetencer og er endnu dygtigere, så hvis ikke man er topuddannet vil det være enormt svært at finde et godt job, som kan forsørge vedkommende og dem der medfølger. Det er en skandale at individer der ønsker at bidrage og være en del af arbejdsmarkedet ikke engang får en løn der er høj nok til at overleve på.

I 2014 var den højeste indkomst (de øverste 10%) i USA gennemsnitligt på 295.845 dollars svarende til omkring 2 millioner kroner, hvorimod de laveste 90% tjente 33068 dollars hvilket svarer til 228.888 danske kroner om året, hvilket svarer til 1/10 af hvad de rigeste i USA tjener.

Kilde: Emmanuel Saez, Center for Equitable Growth, June 2015

Ingen er klar over hvad der vil ske med indkomsten og mindstelønnen, men forhåbentligt vil den stige og Trump vil gøre ”America Great Again”

Du SKAL være MOR!

 

150401135204-donald-trump-gallery-9-super-169
( Foto: CNN.com )

Nu hvor Trump er kommet til magten, med republikansk vinkel er han med stor sandsynlighed, i færd med at tvinge samtlige unge kvinder til at beholde en uønskede graviditet.

– SKEVET AF AGNES KRISTINE FELDBORG-ZETHNER | 7. Februar 2017

American High School Film
Hvis man kigger på de gode gamle American Highschool film tilbage i 90´erne, inkluderer de som regel en akavet seksualundervisnings scene, hvor lærerne ikke ved hvad de taler om eller også er de for akavede og upassende til at sige noget. 
Mange gange optræder en sådan scene, kun i få minutter af spillefilmen, hvilket betyder at det er et problem som bliver taget op og grint af. Efter den scene på 1-3 minutter er emnet glemt, og man kan fortsætte med filmen. Det viser os bare at selvom manglen på unges viden i USA omkring prævention og parforhold er så lav, bliver der stadig ikke taget hånd om problemstillingen.

Kvinder Har Ikke Ret Til At Bestemme
Med en nyvalgt republikansk præsident som Trump, er det ikke ligefrem sikret at det nye system vil tage hånd om omstændighederne. Nej, tværtimod hælder hans mærkesager nok mere over i, at faget ligefrem skal forbydes, grundet hans ekstremt tradtionelle mindset.
Faktisk så traditionelt, at det ikke er en overraskelse, hvis han fjerner retten til abort i USA.
Han mener ikke at man som ung kvinde har ret til at bestemme over ens krop, hvis man er blevet gravid, ved enten ubeskyttet sammenleje eller i værste tilfælde voldtægt. Det er i Trumps øjne et gudsvalg, og ikke kvindes eget, om barnets skal fødes.

Vælger At Få Børn Sent
Der er jo en grund til, at mennesker i dag får børn meget senere end deres forældre og bedsteforældre.
Det skyldes at vi i det
nuværende samfund, fokuserer mere på vores uddannelser, frihed og penge, fremfor hurtig familie stiftelse og ægteskab.
Faktisk er det de færreste i dag, over 25 år, som tænker på stiftelse af familie. Mange er enten singler og i fuld gang med deres karriere eller bare slet ikke klar til familielivet.
Trumps ideologi omkring det gamle og traditionelle, kan godt gå hen og tage overhånd i løbet af hans post som Amerikansk Præsident. Han vil gøre alt for at prøve at få de gamle amerikanske sjæle tilbage i det Amerikanske folkefærd. Han mener at Amerikanere bliver for distraheret af omverdenen og alt den fremmed kultur. Fordi sociale medier bliver større og større. De fokusere for meget på andres liv og andres lande, frem for USA og den gamle amerikanske kultur.

Alt Vores Information Er Fra Nettet
Vi får mere information end nogensinde før via de her forskellige platforme, som Twitter, Instagram, Facebook og Snapchat. Derfor er seksuel undervisning reelt ikke så vigtig længere, fordi vi får meget af vores viden og erfaringer fra nettet. Hvis vi er i tvivl om et produkt eller andet, kan vi sikre os et svar. Det er dog ikke altid et troværdigt svar, der kommer ud af researchen. Derfor kan man jo modsige princippet i ingen seksuel undervisning, men der er altså stadig brug for den basale erfaring og viden, som mange unge i USA, slet ikke har fået.
Specielt hvis Trump indsætter følgende lov om, at man ikke må få en abort, uden undtagelser. Det vil komme til at påvirke hundrede tusindvis af unge i USA, hvis det træder i kraft.
Fordi der er ingen 16 årig, eller yngre, som er klar til ansvaret for et barn.
Så lige meget omstændighederne og grunden til graviditeten. Så skal du altså blive mor, hvis du bliver undfanget. For det er guds vilje og magt der afgører det, ifølge Trump.

 

 

Et splittet USA – Nord vs. Syd

bibelbaelt
Billede: Bibelbæltet. Foto: Wikimedia Commons, Kristendommen.dk
Af Camilla Cecilie Sørensen

Hvordan kan et samlet land være så forskellig fra hinanden, set fra et religiøst perspektiv? Hvordan kan det være, at kristne dominerer de sydlige stater?

I USA har kirkerne en meget central rolle, og synlig plads i befolkningens sociale liv. Ifølge statistik fra hjemmesiden Pewforum.org, var religion for 53% af amerikanerne i 2014 meget vigtigt, og for 24% af amerikaner lidt vigtigt. Dette betyder, at omkring 79% af den amerikanske befolkning mener, at religion er vigtig, det er dog et fald på ca. 5% siden 2007.

Bibelbæltet

Man skulle derfor tro, at mange i USA går i kirke om søndagen, og beder bordbøn inden de skal spise. Men der er stor forskel på hvor meget religion betyder fra Nordstaterne til Sydstaterne. I Sydstaterne også kaldet ”Bibelbæltet” bliver der lagt meget mere vægt på religionen end i Nordstaterne.

Bibelbæltet ligger i det Sydøstlige hjørne af USA, og strækker sig fra Atlanterhavet til Texas.

I Sydstaterne er det nemlig det religiøse, som er identitetsskabende. Det at have en religion er et stort omdrejningspunkt. Det er det der samler dem som et folk. Det er ikke en hvilken som helst religion, i Sydstaterne er de nemlig kristne. Det at mødes i kirken hver søndag, og at tro på gud, er hvad der giver dem identitet. Religion er det der dominerer kulturen i bibelbæltet. I Bibelbæltet er der en store gruppe af fundamentalistiske, konservative kristne, som har været med til give sydstaterne dets øgenavn.

Nordstaterne

For indbyggere i Nordstaterne, betyder religion ikke alverden. Omkring de store byer som Washington, Philadelphia, New York og Boston er religion ikke lige så vigtig. Dermed ikke sagt, at den ikke bliver praktiseret, men religiøsiteten fylder ikke, så meget i billedet. Dog findes der undtagelser, i staten Pennsylvania, findes en stor Amish befolkning. De praktiserer deres kristne religion, som deres forfædre gjorde tilbage i 1700 tallets Europa, og lever helt uden moderne bekvemligheder.

Amish er en protestantisk kristen gruppe, som ikke bruger “moderne” teknologi som biler og telefoner.

Staten Utah er kendt for deres store Mormonske befolkning, som tit forbindes med accept af polygami (flerkoneri).

mormon-tempel
Billede: Mormon Tempel i Salt Lake City. Foto: Scott Cannon

Et anden men mindre kendt, kendetegn er at mormoner ikke anlægger skæg, man kan dog være undtaget for barbering, hvis der er medicinske hensyn, eller hvis man er med i en teaterproduktion, som kræver skægvækst.

Splittet samfund

I USA er der, ifølge Pewforum.org, ca. 70% befolkningen kristne, og ca. 20% af alle kristne er katolikker. Katolikkerne er lige delt ud over hele USA. Af jøder og muslimer er der henholdsvis ca. 1,9% og ca. 0,9% af i USA, de fleste er bosat i staten New York, og de nordøstlige stater. Dette beviser, i sammenhæng med, Sydstaternes historie omkring slaveri, at amerikanerne i Nordstaterne er mere åbne, overfor folk med en anden kultur og religion.

USA er et splittet samfund, set med et religiøst perspektiv. Dette skyldes til dels, at USA er et kæmpe land, med mange forskellige befolkningsgrupper, og at landet er grundlagt baseret på indvandring, fra forskellige steder i Europa og resten af verden. Alene det faktum, at befolkningen stammer fra forskellige lande, med forskellige kultur betyder, at religionen også praktiseres forskelligt. Sidst men ikke mindst, er den Amerikanske grundlov bygget på ideen om frihed, til det enkelte individ. Frihed til at tro på, det man har lyst til, frihed til, at ytre sine synspunkter.

Læs også

http://www.pewforum.org/religious-landscape-study/

http://www.pewforum.org/religious-landscape-study/importance-of-religion-in-ones-life/

https://usaifokus.wordpress.com/2017/02/07/terror-i-usa/

https://usaifokus.wordpress.com/2017/02/07/har-racisme-overtaget-usa/

 

 

Økonomisk ulighed vil vokse under Trump

billede1
Foto: AP/LM Otero
Af Naja Christensen

”Den økonomiske ulighed er bundet til at ødelægge væksten og føre til politisk ustabilitet”, udtaler Emmanuel Sauz, Professor på University of California, Berkeley

»Den økonomiske ulighed kommer til at vokse under Præsident Donald Trump«, udtaler adskillige af verdens bedste forskere på indkomstulighed.

Så selvom den brede afstand mellem rig og fattig hjalp Donald Trump med at vinde præsidentvalget, betyder det ikke at det vil blive bedre mens han er præsident, men derimod værre.

Siden 1980 har den gennemsnitlige voksen i USA oplevede indkomsten før skat vokse med 60%, men hvis man ser på den fattigste halvdel, så er væksten for indkomsten før skat næsten forsvundet. I virkeligheden tjener denne halvdel af voksne før skat kun $16.000 om året.

Sagt på en anden måde, i 1980 voksede 1% af de rigeste amerikaneres indkomst med omkring 27 gange mere før skat, end de 50% af de fattigste amerikanere.
I dag tjener den øverste 1% af amerikanere 81 gange mere end hvad de nederste 50% gør.

Professor Emmanuel Sauz, der underviser til dagligt på University of California, Berkeley, har udtalt sig til MIC, »Ingen ved, hvor langt det kan forsætte med at gå, men over et vist punkt, er økonomisk ulighed bundet til at ødelægge væksten og føre til politisk ustabilitet.«

Billede6.png
Foto: Center of Budget and Policy Priorities, CBPP.ORG

Som billedet øverst illustrerer, vil 80% af dem der ligger i den økonomiske ”bund” ende, kun få 17% ud af Trump’s skattelettelser, hvorimod halvdelen af millionærerne vil få fordele ud af skattelettelserne.

På trods af manglende detaljer, så vil lande med stor økonomisk ulighed få store konsekvenser. Det kan man fx se på et kontinent som Latinamerika, der har haft den største økonomiske ulighed over en længere periode, at lande der er styret af den velhavende elite ikke fungere godt, og at der derimod opnår større økonomisk ulighed blandt befolkningen.

Trump’s forslået politik, som regressive skatte reformer, må forventes at gøre den økonomiske ulighed værre. Flere økonomer hævder, at denne form for skattepolitik, kun vil gavne folk, der allerede er velhavende.

»Uligheden er ikke noget der er kommet hen over natten«, udtaler Emilia Simeonova, professor på Johns Hopkins Carey Business School, »Uligheden er en dominerende rolle i formueforøgelse. Væksten i værdien af aktiver, er i modsætningen til vækst i lønninger eller produktivitet, grunden til stigningen i de velhavende amerikaners indkomst siden begyndelsen af 2000’erne.«

Dette kan have en betydning inden for væksten i familiens arv, hvilket kan forklare det store spring i klasserne.

Så trods enorme fremskridt inden for teknologi og produktivitet, arbejder millioner af amerikanere flere timer, men for en lavere løn. Den virkelige medianindkomst for en mandlig arbejder er $783 mindre end den var for 42 år siden, mens den virkelige mediaindkomst for en kvindelig arbejder er $1300 mindre end den var i 2007.

Ulighed behøver ikke være dårligt

Det er dog ikke alle der mener, at økonomisk ulighed er dårligt for det amerikanske samfund, eller den økonomiske vækst.

»Ulighed kan øge den relative værdi af de økonomiske incitamenter, hvilket kan lokke iværksættere og investorer til at tage chancer. Dette kan sætte skub i væksten, idet de velhavende gemmer og investere mere, og fordi folk arbejder hårdere som reaktion på incitamenter«, udtaler Roy E. Smith, professor på New York University Stern School of Business. »Men store indkomstforskelle kan også være ineffektive, fordi de kan spærre dygtige fattige mennesker fra adgang til uddannelse eller det kan skabe bitterhed, hvilket kan resultere i ødelæggelsen af det populistiske politik.«

Så hvorvidt Trump’s administration, der består af velhavende millionærer, vil kæmpe for lav indkomst amerikanere, eller om de vil omfordele rigdommen og indkomsten til de rigeste og magtfulde, er endnu til at blive set.

Men hvis USA vender tilbage til den regressive politik der også var 1980’erne, kan man kun forvente hjemløshed og fattigdom.

LÆS OGSÅ: