”Donald Trump er blevet USA’s nye præsident og med sine valgløfter omkring en stigende vækst og en mur mellem USA og Mexico vil der skabes vækst” citat af Jeppe Christiansen
Vi går ind i en ny tid med en ny præsident, som med en ideologi der peger mod protektionisme vil han lukke dit land inde og
kunne fokusere på sit land det betyder, at der ikke vil være samme handelspartnere og arbejdspladser for andre end amerikanske borgere.
”Trump bliver en gave for den globale økonomi” siger Peter Clausen, Børsen business. – så længe vi ikke går ind i en handelskrig. ”En stigende dollar er godt for både Europa og Asien.”
En anonym dansk Trump tilhænger fortæller, at med et kapitalistisk samfund, som USA vil det være en styrke, ikke at lukke folk ind fra Mexico da det
Jeppe Christiansen mener at det vil skabe en faldende vækst at holde sig ude af handelsaftaler i Stillehavs regionen. ”Trump bliver en gave for den globale økonomi” siger Peter Clausen, Børsen business. – så længe vi ikke går ind i en handelskrig. ”En stigende dollar er godt for både Europa og Asien.”
”Den økonomiske ulighed er bundet til at ødelægge væksten og føre til politisk ustabilitet”, udtaler Emmanuel Sauz, Professor på University of California, Berkeley
»Den økonomiske ulighed kommer til at vokse under Præsident Donald Trump«, udtaler adskillige af verdens bedste forskere på indkomstulighed.
Så selvom den brede afstand mellem rig og fattig hjalp Donald Trump med at vinde præsidentvalget, betyder det ikke at det vil blive bedre mens han er præsident, men derimod værre.
Siden 1980 har den gennemsnitlige voksen i USA oplevede indkomsten før skat vokse med 60%, men hvis man ser på den fattigste halvdel, så er væksten for indkomsten før skat næsten forsvundet. I virkeligheden tjener denne halvdel af voksne før skat kun $16.000 om året.
Sagt på en anden måde, i 1980 voksede 1% af de rigeste amerikaneres indkomst med omkring 27 gange mere før skat, end de 50% af de fattigste amerikanere.
I dag tjener den øverste 1% af amerikanere 81 gange mere end hvad de nederste 50% gør.
Professor Emmanuel Sauz, der underviser til dagligt på University of California, Berkeley, har udtalt sig til MIC, »Ingen ved, hvor langt det kan forsætte med at gå, men over et vist punkt, er økonomisk ulighed bundet til at ødelægge væksten og føre til politisk ustabilitet.«
Foto: Center of Budget and Policy Priorities, CBPP.ORG
Som billedet øverst illustrerer, vil 80% af dem der ligger i den økonomiske ”bund” ende, kun få 17% ud af Trump’s skattelettelser, hvorimod halvdelen af millionærerne vil få fordele ud af skattelettelserne.
På trods af manglende detaljer, så vil lande med stor økonomisk ulighed få store konsekvenser. Det kan man fx se på et kontinent som Latinamerika, der har haft den største økonomiske ulighed over en længere periode, at lande der er styret af den velhavende elite ikke fungere godt, og at der derimod opnår større økonomisk ulighed blandt befolkningen.
Trump’s forslået politik, som regressive skatte reformer, må forventes at gøre den økonomiske ulighed værre. Flere økonomer hævder, at denne form for skattepolitik, kun vil gavne folk, der allerede er velhavende.
»Uligheden er ikke noget der er kommet hen over natten«, udtaler Emilia Simeonova, professor på Johns Hopkins Carey Business School, »Uligheden er en dominerende rolle i formueforøgelse. Væksten i værdien af aktiver, er i modsætningen til vækst i lønninger eller produktivitet, grunden til stigningen i de velhavende amerikaners indkomst siden begyndelsen af 2000’erne.«
Dette kan have en betydning inden for væksten i familiens arv, hvilket kan forklare det store spring i klasserne.
Så trods enorme fremskridt inden for teknologi og produktivitet, arbejder millioner af amerikanere flere timer, men for en lavere løn. Den virkelige medianindkomst for en mandlig arbejder er $783 mindre end den var for 42 år siden, mens den virkelige mediaindkomst for en kvindelig arbejder er $1300 mindre end den var i 2007.
Ulighed behøver ikke være dårligt
Det er dog ikke alle der mener, at økonomisk ulighed er dårligt for det amerikanske samfund, eller den økonomiske vækst.
»Ulighed kan øge den relative værdi af de økonomiske incitamenter, hvilket kan lokke iværksættere og investorer til at tage chancer. Dette kan sætte skub i væksten, idet de velhavende gemmer og investere mere, og fordi folk arbejder hårdere som reaktion på incitamenter«, udtaler Roy E. Smith, professor på New York University Stern School of Business. »Men store indkomstforskelle kan også være ineffektive, fordi de kan spærre dygtige fattige mennesker fra adgang til uddannelse eller det kan skabe bitterhed, hvilket kan resultere i ødelæggelsen af det populistiske politik.«
Så hvorvidt Trump’s administration, der består af velhavende millionærer, vil kæmpe for lav indkomst amerikanere, eller om de vil omfordele rigdommen og indkomsten til de rigeste og magtfulde, er endnu til at blive set.
Men hvis USA vender tilbage til den regressive politik der også var 1980’erne, kan man kun forvente hjemløshed og fattigdom.
USA er det land i verden, hvor uligheden mellem rig og fattig er størst. De rige tjener mere og betaler mindre i skat, og de fattige har sværere ved at få arbejde, og dem der er heldige at have det, har svært ved at bevæge sig højere op i hierarkiet. Uligheden har været omtalt længe, men der er ingen nem løsning på problemet.
Den økonomiske ulighed i USA er enorm. Den øverste ene procentdel af befolkningen har en større formue end 90 procent af alle amerikanere til sammen. Det vil sige, de 400 rigeste amerikanere tjener mere end de 150 millioner fattigste.
Den økonomiske ulighed er skabt af den betydelige forskel, der er i lønindkomsten. Det er en lille del af befolkningen, men effekten rammer hele USA’s samfund. Lige nu lever ca. 47 millioner mennesker i fattigdom i USA, og middelklassen føler deres indkomst daler. Flere og flere amerikaner ser det som en større udfordring, hvis de altså ikke ser det som en fuldstændig umulig opgave, at klatre op af den sociale, og økonomiske rangstige.
”Det er en kæmpe forskel. De rige bliver rigere, og de fattige bliver fattigere. Middelklassen er presset, og det er ikke altid nok at have et job. Så dan sociale og økonomiske ulighed er slående” – Johannes Langkilde
Størstedelen af den amerikanske topklasse tjener flere 100.000 dollars hvert år, og ser det som virkeligheden. Mange af dem ser deres egen velfærd, som et tegn på at alting går som det skal i USA, hvorimod butiksejere langt længere nede på rangstigen, ser en smule anderledes på ’virkeligheden’. Mange må nøjes med en løn på sølle 8 dollar i timen (ca. 50 danske kroner), hvilket kan gå hen og gøre det en smule besværligt for en ganske almindelig familie, når der skal betales udgifter.
Ifølge den nyvalgte præsident Donald J. Trump, skyldes uligheden at arbejdere mister jobs, fordi virksomheder lukker og flytter deres produktion til udlandet. Især Mexico er ifølge Trump synderen for mange USA’s problemer.
”De tager vores jobs. De tager vores fabriksjobs. De tager vores penge. De tager livet af os” – Trump
Trump har tidligere fremhævet at en mulighed vil være at anskaffe bedre handelsaftaler med især Mexico. Trump ønsker handelsaftalen bliver mere til USA’s fordel, og vil formentlig prøve at indføre toldmure. Derudover vil han prøve at forhindre virksomheder i at flytte til udlandet ved at sænke virksomhedsskatten, og derved skabe en større interesse for at blive i USA. Men samtidigt vil Trump genforhandle den nordamerikanske frihandelsaftale Nafta, så virksomheder der flytter produktionen til Mexico, ikke kan fortsætte med at sælge deres produkter på det amerikanske marked.
Den amerikanske drøm er baseret på ideen om ‘det særligt amerikanske’, som består af at USA som den første nation i verden, er bygget på forestillingen om den almindelige mand eller kvinde ender som sejrende. Det er ikke præsidenter, konger eller kejsere, der er født til storhed, men ‘the common man’. Dem der ejer viljen til at leve på de amerikanske ideologier som frihed, åbenhed og tolerance.
Men for mange amerikaner er drømmen ikke længere en mulighed, og tilpasser sig det liv de nu engang har fået. Som det er lige nu, er chancen for at et barn, fra den fattigste femtedel, kommer til at ende som, den rigeste femtedel lige omkring 7,5 procent. Det er ikke gode odds, slet ikke når USA er bygget på at alle, skal kunne opnå den form for succes, hvis de bare arbejder hårdt for det.
I nutidens Amerika mener mange at den amerikanske drøm er blevet ’for dyr’ det er helt simpelt kun muligt at udleve den amerikanske drøm hvis man er så heldig at være en del af den velhavende del af befolkningen.
Illustration: Mike Luckovich
USA i Fokus 